Om Mig

Mine evner er medfødte, jeg har altid mærket andre menneskers energier. Jeg brugte igennem min opvækst mange kræfter på at finde ud af, hvordan jeg skulle tackle / forholde mig til dem.

I 2005 begyndte jeg min personlige udviklingsproces, og at åbne op for de evner jeg besidder.

Igennem 4 år fra 2009 -2012 var min vejleder det engelske medie Eamonn Downey, som jeg var på kursus hos 1-2 gange årligt, hvor mit energiarbejde blev løftet. Disse kurser har hjulpet til at åbne op for mit spirituelle arbejde, og har haft indflydelse på hvor jeg er i dag. White Eagle har i en del år været min åndelige vejleder, men han er ikke så fremtrædende mere. Det er nu de åndelige vejledere fra Buddhismen, Hinduismen og Kristendommen (flettet ind i hinanden) som åbner op for ny visdom og indsigter til mig og fører mig videre med mit spirituelle arbejde.
Marts 2015 blev jeg færdiguddannet som regressions terapeut.
I oktober 2016 har jeg været på en spirituel rejse til Kina, hvor jeg fik ny indsigt, som har medvirket til at løfte mit spirituelle arbejde.
I februar 2018 var jeg på spirituel rejse til Indonesien, hvor jeg besøgte verdens største buddhistiske tempel ”Borobudur” og det hinduistiske tempelkompleks ”Prambanan”. På Bali besøgte jeg det hinduistiske modertempel ”Pura Besakih”. Dette har igen løftet mit spirituelle arbejde.
I april 2019 besøgte jeg pilgrimsstedet af basilikaen vor frue af Candelaria på Tenerife, hvor jeg fik tilført ny energi til mit spirituelle arbejde.

I Juni 2022 var jeg i Athen, hvor jeg på Akropolis åbnede op, for en højere energi/ny indsigt. Jeg fik åbnet for Gudinden Athena’s energier, og flettet den sammen med energierne fra Buddhismen, Hinduismen og Kristendommen. Som igen har løftet mit spirituelle arbejde.

Igennem min daglige meditation sørger jeg for at være i balance og i centrum af mig selv. Jeg er i konstant udvikling, da jeg får nye indsigter og søger nye udfordringer.